Mindful selfcompassion

Mindful selfcompassion

Oplever du også selvkritik eller svære følelser?

Mindful self-compassion kan hjælpe dig med at udvikle mere selvvenlighed, ro og psykisk styrke.

“Ja ja Martine, det kan du jo sagtens sige. Det er bare ikke helt så nemt”.

“Nej, det ved jeg godt, min ven.
Men det kan aldrig skade at lære noget nyt, øve sig på det og blive bevidst om, at noget af det gamle, du har båret på, ikke gavner dig mere.
For på den måde kan du lige så stille begynde at forandre noget, give slip på noget og tage imod mere fred og ro indeni”.

Din egen indre selvkritik og dine svære følelser er sjældent gavnlige for dig. De skaber desværre ofte tvivl, usikkerhed, utryghed og mistrivsel. Jeg er ret overbevist om, at mennesker på ingen måde har lyst til at have det dårligt med sig selv, at være usikker, bange og er hårde ved sig selv. Jeg er også overbevist om, at hvis jeg laver en undersøgelse/ spørgeskema omkring gamle ubehagelige og uhensigtsmæssige følelser og traumer, så vil langt de fleste mennesker (hvis ikke alle) gerne give slip på det, der tynger og ikke længere være eller forblive i offerrollen. 

Hvem gider egentligt at være offer for noget, der ikke er rart?

Når jeg arbejder i hypnoterapeutiske forløb, er det for at hjælpe mine klienter fri af en form for offerrolle. En rolle, de tidligere i livet og igennem livet er blevet udsat for og sat i. En rolle, hvor de nu, igen og igen, falder ind i mønstre og vaner, der:

  • forhindrer dem i at passe bedst muligt på sig selv (misbrug; rygning, alkohol, stoffer, snus, sukker, fedt, overspisning, inaktivitet mm.)
  • gør dem angste, bange og utrygge, så det holder dem tilbage fra det, de egentligt gerne vil
  • fortæller dem indeni, at de ikke er rigtige, gode nok, værdifulde og kompetente, så de kommer til at tilbageholde deres evner og læring – og dermed går i stå
  • holder dem i pleaser-rollen, for at behage andre, ikke sætte sig på tværs, ikke være til besvær, som fraholder dem fra at være sig selv nærmest.

Når du så kommer som klient her hos mig, så arbejder vi selvfølgelig hypnoterapeutisk, fordi jeg er hypnoterapeut. Men jeg er ikke “bare” hypnoterapeut. Jeg er også underviser (læreruddannet), NADA-behandler og kostvejleder. Ja, det er mine egentlige officielle uddannelser. 

MEN jeg er en kæmpe stor menneskekender, og det bruger jeg dagligt.
Jeg er interesseret, omsorgsfuld og kærlig.
Jeg er klog og super-fokuseret, når der er noget, der interesserer mig. Det gør mit arbejde med mine klienter i særdeleshed vigtig. Jeg har STOR interesse i at hjælpe mine klienter bedst muligt. Jeg gør altid mit bedste. Men jeg kan ikke trylle og fixe folk! MIV! Det kan jeg bare ikke. 
Men jeg kan lære fra mig. Og jeg kan få folk til at være nysgerrige, tænke, mærke, føle og reagere anderledes. 

Så når du er i et forløb hos mig, så er det anderledes… meget anderledes. Det er ikke som hos andre hypnoterapeuter. Derfor er jeg også blevet bevidst om, at jeg ikke “bare” laver hypnoterapi. Jeg er så småt begyndt at kalde det hypnoterapeutisk samtaleterapi. Fordi det er det, jeg gør. Jeg laver dybdegående hypnoterapi, men jeg bruger også al min viden om undervisning, selvudvikling og forandring vildt meget. Jeg er nysgerrig og dykker dagligt ned i bøger, kurser, videoer, viden og gode ideer med teorier, metoder, fremgangsmåder mm. Og det bruger jeg dagligt i det, jeg kalder hypnoterapeutisk samtaleterapi. Og det virker godt for dem, der kommer hos mig. 

Her kommer mindful self-compassion ind i billedet.

På det seneste har jeg læst en del om mindful self-compassion. Da jeg dykkede ned i det, tænkte jeg:

“Nå, det er da noget af det, jeg allerede gør”.  

“Det var noget af det, jeg lærte …. og ….”

“Det materiale jeg har lavet, er da lige præcis det her”.

Jeg kan fortælle dig, at det er helt uden, at jeg tidligere har beskæftiget mig med den teori og metode før. Men det er jo bare godt. Jeg bruger det, jeg synes, der virker, og så er det da egentligt meget fedt at blive bevidst om, at det faktisk er noget, som 2 psykologer har skrevet og udviklet en masse om. 

Jeg siger ofte til folk, at jeg ikke er psykolog, men jeg har beskæftiget mig med og selv-studeret rigtig meget inden for den verden, og den viden og det, der virker for dem, der kommer hos mig, bruger og deler jeg meget gerne. 

Men hvad er Mindful Self-Compassion?

Det er en metode, der er udviklet af to amerikanske psykologerne Kristin Neff og Christopher Germer.

Mindful self-compassion kan hjælpe dig med at udvikle mere selvvenlighed, ro og psykisk styrke.

Metoden hjælper med at udvikle en venligere og mere støttende måde at være sammen med sig selv på – især når man oplever smerte, fejl eller svære følelser. 

Der er vigtige tre grundelementer i Mindful Self-Compassion

1. Mindfulness

Mindfulness betyder at være opmærksom på det, der sker i øjeblikket, uden at dømme det.

Når noget gør ondt, hjælper mindfulness os med at:

  • lægge mærke til følelsen
  • give den plads
  • undgå at undertrykke eller overidentificere os med den.
    Eksempel:
    “Jeg kan mærke, at jeg er ked af det lige nu.”

2. Fælles menneskelighed 

Selv-medfølelse minder os om, at alle mennesker oplever smerte, fejl og utilstrækkelighed engang imellem.

Når vi husker det, føler vi os mindre alene – og det er vigtigt. 

Eksempel:
“Det er svært lige nu – men andre mennesker har det også sådan nogle gange.”

 

3. Venlighed mod sig selv 

I stedet for selvkritik øver man sig i at tale til sig selv med samme omsorg, som man ville give en god ven.

Eksempel:
“Det er okay, at det er svært. Jeg må gerne være god ved mig selv lige nu.”

 

Nogle gange siger jeg til mine klienter, der ubevidst med sin egen indre kritiker “slår sig selv oveni hovedet”:
“Hvad vil du egentligt sige til dine bedste ven/ veninde, hvis han/ hun havde det, som du har det lige nu”. 

Og jeg må være ærlig at sige, at det aldrig slår fejl… De stopper op og bliver anderledes i deres følelser og mimik med det samme. Nogle giver et dybt forløsende og anerkendende suk, nogle bliver mere rolige og omsorgsfuld, andre begynder at græde… 

❤️
Mange oplever faktisk, at selvmedfølelse er sværere end at være venlig mod andre
– fordi vi er vant til at motivere os selv med kritik.

Mindful self-compassion lærer os, at
venlighed mod os selv faktisk skaber mere mod og stabilitet.
❤️

Her får du lige en lille reminder, du altid kan bruge med dig selv ❤️

Det er 5 positive affirmationer til selv-medfølelse (self-compassion).

Du kan printe den herunder, hvis du har lyst til at hænge den op i en ramme eller på køleskabet for at minde dig selv om den. 

Print: 5 positive affirmationer til selv-medfølelse

En af de mest kendte  Mindful Self-Compassion øvelser:

hedder “Self-Compassion Break”:

1.

Stop op og mærk følelsen
“Dette er et svært øjeblik.”

2.

Mind dig selv om fælles menneskelighed
“Lidelse er en del af det at være menneske.”

3.

Tal venligt til dig selv
“Må jeg være venlig mod mig selv i dette øjeblik.”

Nogle lægger også en hånd på hjertet eller kinden – fysisk berøring kan aktivere kroppens beroligende system.

Jeg kommer til at dykke meget mere ned i Mindful self-compassion, og måske kommer det også dig, til gode. 

Der findes mange øvelser, man kan bruge, når man udøver mindful self-compassion.
Ligesom så meget andet kræver det en nysgerrighed, en bevidsthed og en villighed til at lære. 

Alting kræver øvelse – og med øvelse bliver vi bedre. 

Jeg siger ikke, det er nemt at forandre sig. Men jeg siger altid, at det kan lade sig gøre, når du er villig til at lære noget nyt… både generel ny viden og nyt om dig selv, dine følelser, tanker og reaktionsmønstre. 

 

TUSIND TAK – TAK FORDI DU ER HER – OG LÆSER MED. 

MASSER AF KÆRLIGE TANKER TIL DIG ❤️