Jeg arbejder dagligt i min klinik med, at vi skal være nysgerrige på os selv;
Hvorfor har jeg det, som jeg har det?
Er der noget sandt i det eller er det noget, jeg bilder mig selv ind?
Hvad kan jeg gøre ved det?
Mine klienter kan højst sandsynligt nikke genkendende til de her tre ovenstående punkter.
Hvorfor fortæller jeg det her?
Fordi jeg har været nysgerrig på mig selv. Jeg har kigget indad, undret mig, fået a-ha’er og søgt hjælp.
Jeg vil gerne fortælle dig om det, for at vise dig, at nysgerrighed kan bringe os tættere på os selv, give os en særlig forståelse, som vi kan bruge fremadrettet i vores liv.
Stadig mig... bare med lidt ekstra bogstaver...
Jeg har gået med lidt ekstra i min opmærksomhed, som jeg lige har skulle sunde mig lidt over, inden jeg fortalte enhver om det.
Det er ingen hemmelighed. Jeg skulle bare lige selv fange, hvad det betyder for mig. Det ved jeg ikke rigtigt, om jeg gør endnu, men her kommer det:
Jeg har ADD. Det betyder, at jeg er blevet sen-diagnosticeret i en alder af 45 år med en diagnose, som jeg i virkeligheden altid har haft. Det er absolut ingen overraskelse for mig eller mine nærmeste, for jeg har selv gået med tankerne om det i lang tid, men nu er min anelse bare blevet bekræftet.
Jeg er på ingen måde diagnoseforskrækket. Jeg ønsker egentligt bare at alle mennesker skal have det godt og have den behandling, der passer bedst til dem.
Det at jeg nu har fået bekræftet min ADD, gør også, at jeg mærker en enorm lettelse. For nu kan jeg endnu bedre forstå, at jeg meget hurtigt og mange gange er blevet drænet for energi og de seneste år har måtte tilrettelægge min hverdag efter det.
Man kalder ADD for ”den stille ADHD”. H’et står for hyperaktivitet, som er fraværende ved ADD. Mange beskriver det dog som om, at H’et er inde i hovedet. Altså en hyperaktivitet i hoved og tanker. Det forstår jeg udmærket. Mit hoved er konstant på overarbejde, og bliver distraheret, forstyrret og stimuleret af alt omkring mig.
ADD er desuden sværere at opdage end ADHD på grund af fraværet af hyperaktivitet og impulsivitet. Derfor er der flere, som først får stillet diagnosen, når de er unge eller voksne. Mange med ADD udvikler desværre stress, angst og andre psykiske lidelser pga. overbelastninger i systemet.
Det tydeligste symptom ved ADD er uopmærksomhed og koncentrationsbesvær. Det er en funktionsnedsættelse, der derfor kan gøre det svært at opretholde et passende tempo og energiniveau i hverdagen. De af jer der kender mig, både privat og fra min klinik, vil måske tænke at jeg er koncentreret, nærværende og opmærksom, når I snakker med mig. Det er jeg også, og det er jeg god til. MEN jeg bruger utrolig meget energi på det, så jeg bagefter er træt. Der skal mindre stimuli til for mig end normalt.
Derfor har jeg jo også over tid indrettet min hverdag i klinikken, så jeg har det godt for det meste.
- Jeg sidder en til en, hvor jeg førhen som lærer havde en hel klasse mm. at være opmærksom på
- Jeg lægger pauser ind imellem mine klienter til at få ro til hoved og tanker
- Jeg er generelt meget konsekvent i min fritid med at sige ja-tak og nej-tak til aktiviteter. Jeg er altså meget opmærksom på, hvad jeg vælger til og fra.
Jeg kan tydeligt se, at det har haft store konsekvenser for mig at have ADD. Ikke bare nu, men i særdeleshed tidligere igennem mit liv. Nogle af de tydeligste nævner jeg her:
- Jeg bliver ret hurtigt træt, mentalt brugt og energiforladt
- Jeg har været meget syg, mest psykisk, men som også selvfølgelig har påvirket det fysiske
- Jeg har spist på mine svære følelser og blev overvægtig som ganske ung
- Jeg har haft så meget sygefravær, at jeg er blevet fyret fra mine jobs ad flere omgange
- Jeg har mistet mange venner og veninder pga. mine psykiske udfordringer
- Jeg har haft flere nederlag, fordi jeg bl.a. måtte droppe ud af gymnasiet og kom også tidligere hjem fra au-pair ophold i London. Det var der helt sikkert også andre grunde til, men jeg tænker ikke at ADD’en hjalp mig og gjorde mig stærkere.
- På grund af sygdom og fyringer, har det kostet os rigtig mange penge
Til gengæld har det også haft positiv effekt for mig og gjort mig til det menneske, jeg jo er:
- Jeg er meget nærværende, når jeg er ”på”
- Jeg er en fantastisk mor
- Jeg er følsom og tør snakke om det
- Jeg prioriterer det nære og velkendte, hvilket har givet os et særligt familiær bånd
- Jeg ”ser” andre mennesker og interesserer mig for deres velbefindende
- Når der er noget, jeg interesserer mig for og som giver mening for mig, gør jeg det godt og går all-in.
- Jeg er fuld af gode ideer (har en popcorn-hjerne ud over det sædvanlige)
Hvordan mit liv kommer til at udvikle sig fremadrettet, kan jeg ikke berette om.
ADD vil altid være en følgesvend for mig, ligesom den altid har været, og det kan jeg jo godt leve med. Min plan fremadrettet er at være overbærende og respektfuld med mig selv og ADD’en.
Jeg er startet på medicin for det, og er pt. (september 2023) i en indkøringsperiode i forhold til passende dosis.
ADD skal ikke være en sovepude for mig, ej heller en undskyldning, den skal mere være en styrke. Og det er jeg overbevist om, at den kan være, når jeg tager hensyn, passer på mig selv, holder pauser til hoved og tanker mm.
Desuden håber jeg selvfølgelig, at medicinen kan give mig lidt mere fred og ro, så jeg kan bruge min energi fornuftigt.
Denne diagnose er ikke et punktum på min nysgerrighed, det er blot en del af min forklaring. Den har givet mig en indblik i, hvordan jeg kan være endnu mere nysgerrig fremadrettet og hjælpe mig selv videre.
Tak fordi du læste med 
