Jeg har generaliseret angst, og hvad så?

Generaliseret angst. Det “stempel” er nu sat på ryggen af mig og jeg tør godt at sige det højt nu. 

Efter en utrolig lang og meget hård periode (flere år) har jeg nu fået et “stempel” på mig. Generaliseret angst. Tro det eller ej, men det er faktisk en lettelse. Jeg bryder mig generelt ikke meget om, at vi skal proppes ned i kasser med forskellige labels udenpå. Flere og flere børn (og faktisk også voksne) får stempler (læs diagnoser), som en flok slagtesvin med numre. Det bryder jeg mig ikke om. Vi er mennesker, for pokker!
Men selvom min opfattelse er således, så har en psykiater nu sat et stempel på mig.

Du lider af generaliseret angst, og det har du gjort i mange år.

BUM!

Og det bryder jeg mig faktisk GODT om.

Hvorfor?

Fordi jeg i mange år har kæmpet et hæslig kamp med mig selv, og følt mig forkert og syg indeni. Ikke mange har kunnet se på mig, at mit indre har boblet afsted, at jeg har været konstant nervøs og bange, at mine tanker er løbet af med mig, at jeg har haft konstant hovedpine, at det har snurret i mine fingre og givet mig en sovende fornemmelse, at jeg har googlet sygdomme som fx sklerose og nervesygdomme, at jeg har været bange for at blive og være syg, at jeg bliver bange, når min familie ikke kommer på “minuttet” – og mange andre bekymrende ting. Ikke mange har kunnet se det. Alle disse symptomer har jeg stadig, og nu ved jeg hvorfor. Jeg er ikke ved at blive sindssyg eller er sart, jeg har BARE generaliseret angst.

Bare generaliseret angst

er selvfølgelig ikke bare BARE. Nej, det er sandelig ikke sjovt og det er en kæmpe lidelse, som KAN BLIVE alvorlig, hvis ikke man får hjælp til at håndtere og beherske det. Det er jo ikke en sygdom, man dør af, men det er en sygdom, som giver rigtig megen ubehag og desuden kan føre til stof- eller alkoholmisbrug. I min verden kan man nemt dø af alkoholmisbrug. Det har jeg jo oplevet, da jeg så min mor dø for 12 år siden. Så det ved jeg. Der kommer jeg selvfølgelig ikke hen, for jeg er allerede godt igang med at blive behandlet på den helt rette måde, så jeg kan leve med angsten. Desuden er jeg ret sikker på, at jeg har set nok alkoholmisbrug i mit liv, så det vil jeg ikke udsætte mig selv og min familie for. Just saying.

Selvfølgelig er det ikke BARE

Nej altså, det er selvfølgelig ikke BARE generaliseret angst, for det har haft gevaldige konsekvenser for mig og mit liv, både familieliv, socialeliv og arbejdsliv. Jeg aner ikke, hvad det kommer til at betyde fremadrettet i forhold til mit arbejdsliv, men jeg ved, at mit socialeliv er blevet noget mindre end tidligere, fordi alting har fyldt for meget i mig. Jeg ved, at mit familieliv er blevet stærkere af, at vi har været nødt til at trække stikket. Jeg ved også, at jeg virkelig har været og er nødt til at vælge, hvor jeg bruger min energi. Det er ikke nyt. Sådan har det været i flere år.

Min sygemelding med stress

Jeg er jo sygemeldt med stress fra mit lærerjob. Det blev jeg for 2½ år siden. Der var slet ingen tvivl om, at jeg gik godt og grundigt ned med stress. Og det VAR arbejdsrelateret stress. Jeg har bare ikke kunnet forstå, hvordan jeg kunne blive ved med at være træt, syg og føle mig stresset over den mindste lillebitte forandring. Jeg har ikke arbejdet i 2½ år, for pokker. MEN det kunne psykiateren også give mig en rigtig god forklaring på. Pga. mange års stresspåvirkninger OG generaliseret angst har jeg fået opbygget en indre stress. Altså en stresstilstand, der hele tiden ulmer indeni min krop. En stresstilstand der tændes ved den mindste påvirkning.

Der er fare på færde

Så selvom min krop er meget afstresset, så er mit indre hele tiden i alarmberedskab for nye farer. Klar til at krybe i ly eller flygte. Klar til at reagere, hvilket den jo gør med sygdom som fx migræne og hovedpine. Så selvom jeg har taget ALLE forholdregler og gjort alt hvad jeg kunne for at få stressen ud af kroppen, så har mit indre modarbejdet mig og det har jeg hverken vidst eller kunne styre. Det kan jeg såmænd stadig ikke styre, men nu ved jeg det og jeg kan godt forstå det inde i mit hoved. Det giver mega god mening.
Er det ikke vildt?

Ny blogindlæg-serie er hermed startet

Jeg vil skrive en masse mere om generaliseret angst den næste tid. Jeg holder meget af at skrive disse serier af indlæg, som støtter op om hinanden. Det giver også flere læsere her på bloggen, kan jeg fortælle. Jeg kan ikke skrive det hele i dette indlæg, for så bliver det altså for meget at skrive, og ikke mindst for meget for dig at læse på én gang. Jeg vil hellere dele det lidt ud.

Måske sidder du derude og vil gerne vide, hvordan man egentligt har det, når man har generaliseret angst. Måske vil du gerne vide, hvorfor man får det eller hvad man skal gøre, hvis man kender nogle, der har det. Jeg vil prøve at uddybe lidt mere de kommende uger.

Tusind tak fordi du læser med. Det betyder alverden for mig.