Når livet går for stærkt, gør ondt, eller når vi bliver overvældede af følelser, kan det føles som om hele kroppen er i alarmberedskab. Hjertet banker, tankerne kører, og det kan være svært at finde fodfæste. I sådanne situationer kan NADA øreakupunktur fungere som en form for førstehjælp til nervesystemet.
NADA hjælper kroppen med at finde tilbage til ro og stabilitet. De fem punkter i øret påvirker blandt andet det autonome nervesystem og kroppens naturlige stresshormoner, så vi kan trække vejret dybere og mærke os selv igen.
For nogle føles det som om, der “kommer luft” mellem tankerne. For andre som en indre varme eller en stille fornemmelse af, at noget falder på plads. Det handler ikke om at fjerne det svære – men om at skabe plads til at kunne rumme det.
Derfor bruges NADA ofte i situationer, hvor mennesker er følelsesmæssigt overvældede, i krise eller har svært ved at finde ro. Det kan være som støtte efter en ubehagelig oplevelse, under sorg, ved angst eller i perioder med stor stress.
NADA kan stå alene eller bruges som supplement ved siden af anden behandling. Det kan være en tryg, enkel og nænsom måde at give kroppen og sindet førstehjælp, når alting føles for meget.
NADA kan anvendes til lindring her og nu ved f.eks. akut stress, abstinenser, angst eller søvnproblemer
NADA Øreakupunktur – ro, balance og indre forankring
I en travl og overstimuleret hverdag kan det være en udfordring at finde ro i krop og sind. Mange oplever, at tankerne kører i ring, kroppen spænder, eller at det er svært at mærke sig selv midt i alt det, der skal nås. Her kan NADA øreakupunktur være et enkelt og virkningsfuldt redskab til at skabe indre balance.
Hvad er NADA?
NADA er en særlig form for øreakupunktur, der bygger på fem faste punkter i øret. Metoden blev oprindeligt udviklet i USA i 1970’erne som støtte til mennesker med stress, afhængighed og psykiske udfordringer – men bruges i dag bredt som en naturlig metode til ro og afspænding.
NADA står for: National Acupuncture Detoxification Association – men i dag handler behandlingen ikke kun om afgiftning, men om indre regulering og ro.
Sådan foregår en NADA-behandling
Under en NADA-session placeres små, sterile nåle i fem punkter i hvert øre. Du sidder i ro i omkring 45 minutter, mens nålene får lov til at virke. Mange beskriver oplevelsen som en stille pause – et øjeblik, hvor nervesystemet falder til ro, og man bare er.
Du kan vælge at sidde alene eller sammen med andre. NADA kan stå alene som behandling eller kombineres med samtaler, terapi, meditation eller mindfulness.
Hvad kan NADA hjælpe med?
NADA er ikke en “quick fix”, men et blidt og støttende redskab, der kan bruges til mange tilstande, blandt andet:
Stress, uro og angst
Søvnproblemer
ADD, ADHD OG autisme
Sorg og følelsesmæssig overbelastning
Afhængighed og udtrapning
PTSD og traumer
Generel støtte til nervesystemet
Mange oplever efter flere behandlinger, at de får mere jordforbindelse, bedre søvn, færre spændinger og en oplevelse af at kunne trække vejret dybere.
En stille stund for dig selv
Noget af det særlige ved NADA er enkelheden. Der er ingen snak, ingen krav, ingen præstation – kun et stille rum, hvor du får lov til at vende opmærksomheden indad. Kroppen ved ofte selv, hvordan den skal finde tilbage til balance – den skal bare have muligheden.







