fbpx

Ryd op i dit livs rygsæk

Ryd op i dit livs rygsæk

Den dag vi fødes, er vores rygsæk tom. Vi har endnu ikke oplevet, erfaret og lært noget. Så allerede når vi fødes, begynder hele vores livs rejse. Vi skal til at lære alt det, vi ved, den dag vi skal her fra.
På den måde, igennem vores oplevelser, erfaringer og læringer begynder vi at fylde i vores livsrygsæk. Helt automatisk.

Som helt små børn påvirkes vi meget let af vores primære omsorgspersoner. I langt det fleste tilfælde er det vores forældre. Vi påvirkes på godt og ondt. Vi tager vores forældres overbevisninger, vaner, opførsel, talemåder osv. til os, fordi det er det, vi i første omgang hører mest og tror på. Vores forældre er i de helt små år vores allerstørste forbilleder. Det betyder også at vores forældre påvirker os på godt og ondt. Alle de positive påvirkninger kan vi rigtigt bruge til noget. De er gode at have med. Til at skabe det liv, der vil være godt for os. Alle de negative påvirkninger er lidt af anden karakter.

Små børn påvirkes let af forældrenes tilstande. Her kan vi tale om forskellige stresstilstande, manglende social kontakt, lavt selvværd, generel opførsel, vrede, aggressivitet, uhensigtsmæssige vaner, dårlig økonomi, arbejdsløshed, vold i hjemmet, misbrug, sygdom, sorg og krise. Der er mange ting, der påvirker barnet og senere hen den unge. Det behøver ikke altid at være ekstreme tilstande eller påvirkninger, for at barnet bliver påvirket. Barnet er faktisk ret let påvirkelige og tager det hele let til sig.

Alt det vi oplever igennem vores liv, puttes i vores livs rygsæk. Det er ikke altid, at det hele behøver at være i din rygsæk. Måske tilhører noget af det dine forældre eller andre, der har været omkring dig engang i dit liv. Rygsækken kan ind imellem blive for tung at bære på og det kan ind imellem være nødvendigt med en grundig oprydning for at kunne bære din egen rygsæk videre i liv. Det kan faktisk være nødvendigt, for at stropperne ikke sprænger og det hele ramler omkring os.

Se at få ryddet op i din rygsæk, så du kan leve det liv, du gerne vil.

spar 20 % på hypnoseforløb
Klik på billedet for at få tilbuddet