fbpx

Hypnoseterapi

Hvad er hypnoseterapi?

Hypnose er en naturlig bevidsthedstilstand, hvor du er skærpet modtagelig for de positive forslag, jeg giver dig. Vi finder i samarbejder frem til, hvilke positive forslag, jeg skal sige under indledningssamtalen, så jeg hovedsageligt bruger dine ønsker om forandring samt dine ord under selve hypnosen. 

Når jeg arbejder med hypnose, har jeg en metode, hvor jeg, først og fremmest får dig til at slappe rigtig godt af. Det kender du, og det gør ikke ondt. Tvært imod.

Med den afslapning og de metoder jeg bruger, vil jeg få dig i en dyb hypnose, hvor vi sammen kan komme til at arbejde med dit underbevidste sind. I vores underbevidste sind oplagrer vi en masse erindringer, oplevelser, erfaringer, vaner og emotioner, som får os til at føle på bestemte måder på forskellige tidspunkter i vores liv.

Når vi først har lagret noget uhensigtsmæssigt i underbevidstheden, kan det være svært at ændre på vaner, overbevisninger, rutiner og mønstre, der ikke gør os godt. Det er endda lige meget, hvor meget vi gerne vil ændre på vores uhensigtsmæssige vaner i vores bevidste sind. Der skal VIRKELIG hårdt arbejde til at ændre på disse vanemæssige mønstre. Med hypnoterpi er det hele lidt nemmere, for der arbejder vi med både det bevidste sind, ubevidste sind og det underbevidste sind på én gang. 

Når du skal i hypnose, er det vigtigt, at du følger mine instruktioner. Så guider jeg dig stille og roligt ind i hypnosetilstanden.

Desuden er du hele tiden ved fuld bevidsthed og er fuldt ud bevidst om, hvad der sker, så derfor vil der ikke komme til at ske noget, du ikke kan stå inde for.

Jeg arbejder med dybdegående hypnoseterapi, som ER en terapiretning, hvor vi også kommer til at snakke sammen undervejs. Det er altså et samarbejde imellem dig og mig. 

Jeg kan hjælpe dig med bl.a. stress, angst generelt, eksamensangst, selvværdsproblematikker, vrede, spisning på dine følelser, vægttab, rygning mm. 

Jeg hjælper både børn og voksne. 

Du skal være hjertelig velkommen til at booke en gratis samtale, så vi kan snakker nærmere om din udfordring. 

"Jeg er på en nødvendig udviklingsrejse på grund af en diagnose og store private hændelser i mit liv. På den har rejse har hypnoterapien med Martine sat en slags turbo-overdrive på erkendelserne, fordi hypnosen skubber til skjulte forhold i underbevidstheden. Det har været voldsomt og godt. Martine har både gennem samtale og hypnoterapi flyttet mig som menneske (med stormskridt) - og fået mig til at erkende, at jeg er præcis, som jeg skal være. Nu skal jeg så lære at leve det. Jeg kan kun anbefale hypnoterapi og især Martine, hvis du har brug for forandring. Uanset hvilken forandring i dit liv du ønsker."
Claus Thorhauge
Hypnoseklient

Hvad er wellnesshypnose?

Wellnesshypnose er en behandling, som er rigtig dejlig, meget afslappende og utrolig godt for dig.

Hypnose er en naturlig bevidsthedstilstand, hvor du er skærpet modtagelig for de positive forslag, jeg giver dig.
Inden selve hypnosen snakker vi sammen, du og jeg, så jeg i hypnosen kan sige det bedst mulige og mest positive til dig.
Via min hjælp og min stemme guider jeg dig nu ind i en meget behagelig og utroligt afslappende tilstand i hypnose.
Du vil gå fra sessionen med en utrolig ro i kroppen, en behagelig afslappet følelse, som du kan tage med dig videre. Du vil opleve en blanding af at være tung og let på en gang. En tunghed og træthed pga. den enorme afslapning og en lethed, fordi en lettelse og frigørelsen i kroppen også spiller ind.

Wellnesshypnose er oplagt som gavekort og kan også købes som klippekort.

"Jeg har i dag været hos Martines og fået en behandling som hedder ”Wellnesshypnose”. Efter en meget travl uge og især på selve dagen, var det præcist, hvad jeg trængte til. En meget effektiv behandling, hvor kroppen virkelig kom helt ned i gear. Hovedet fik en mulighed for at koble fra, og kroppen fyldes med en afslappende og rolig følelse. En dejlig behandling som jeg varmt kan anbefale til personer med en travl hverdag, eller personer som bare gerne vil være god ved sig selv."
Anja Pajbjerg

Hvis du er i tvivl, så er du altid velkommen til at booke en gratis afklarende samtaler hos mig.

Her vil du have mulighed for at fortælle om dine udfordringer, samt jeg kan fortælle dig, om jeg kan hjælpe dig. 
Og det er helt gratis!

BOOK TID HER